

En træningslejr er ekstra dage, hvor der virkelig er fokus på træningen, men det er også meget mere end det. Det er tid til sjov, leg, teambuilding samt mulighed for at udøve og finpudse strategier. Jo bedre samvær der er blandt de individuelle spillere uden for banen, jo bedre kemi og teamwork er der i spillet på banen. Derfor skal planlægningen og programmet selvfølgelig også være helt på plads, så I blot kan fokusere på at spille fodbold og hygge jer.
Hos Idrætscenter Jammerbugt gør vi det nemt og ligetil for dig som træner eller klub, når du skal planlægge og tilrettelægge et særligt program, som passer til netop dit team. Hvad end der er tale om en weekendtur eller en længere træningslejr i løbet af f.eks. sommeren, så har vi sengepladser såvel som inden- og udendørs sportsfaciliteter til rådighed.
Vi har rig erfaring med træningslejre, og yder vores bedste for at tilfredsstille dit team. Har du nogle spørgsmål, eller vil du blot præcisere din planlægning lidt, så står vores professionelle medarbejdere klar med svar og gode råd, så programmet bliver præcist, som I ønsker det.
Vi har et virvar af forskellige faciliteter til rådighed, så I både finder variation og topkvalitet, når I booker hos os. Der er et udvalg af græsbaner i kort gåafstand fra idrætscenteret, og derudover er der en moderne kunstgræsbane samt flere indendørs baner, så I har mulighed for at træne på livet løs uanset årstiden. Der er med andre ord aldrig risiko for, at I ikke kan spille.
Selvom I planlægger en fodboldtræningslejr, så er alle vores faciliteter selvfølgelig stadig til rådighed, hvis I skulle få brug for dem. Det inkluderer blandt andet vores motionscenter samt bordfodbold, air hockey og meget mere.