Ultimativ Vandreferie i Jammerbugten er et gennemført 4-dageskursus, hvor du kan opleve den allersmukkeste natur i Nordjylland.
Du kan se frem til at vandre sammen med din gruppe og din guide på de flotteste stier i Jammerbugten, som fører dig ind i plantager, skove og langs havet.
Slip for at bruge tid på planlægning af vandreruter, overnatning, forplejning eller transport - vi har sørget for det hele. Når du ankommer, kan du fokusere på at nyde dit vandre kursus og glæde dig til at opleve alle egnens flotteste naturoplevelser.
Prisen for hele oplevelsen starter fra blot kr. 3.995,- pr. person.
Datoer for efteråret:
Torsdag d. 10/9 - Søndag d. 13/9
Tirsdag d. 15/9 - Fredag d. 18/9

De lokale skove og heder er et fantastisk syn med deres gyldenbrune efterårsfarver. Perfekt til en vandretur.
Få den vilde oplevelse af at se og høre kronhjorten i brunst, hvilket sker fra september til oktober.
Hjorten går og brøler for at lokke andre hinder til sig, og den går langt for at få fat i så mange hinder som
muligt. Derfor er slåskamp mellem to hjorte ikke en sjældenhed, og det er en helt enestående oplevelse.
Ankomst om eftermiddagen. Indtjekning mellem kl. 13:00 og kl. 15:30.
Vi starter med en lille tur i Kollerup Plantage kl. 16:00, som er Fjerritslevs nærmeste plantage, hvor du får en smagsprøve på den smukke natur, der venter jer. Fra udsigtspunktet Toppen får I fornemmelse af landskabet og den storslåede udsigt mod Bulbjerg i vest og Svinklovene i nordøst.
Efter turen er der aftensmad, og dernæst vil der være et informationsmøde om de kommende dages vandreture.
Vi kører i egne biler ud til Kollerup Plantage, som ligger 3 km. udenfor Fjerritslev.
Dagens vandretur er 5 km og sværhedsgraden er let til middel.
Efter morgenmaden sætter vi os i bussen og kører til Tranum. Vi starter i Langdalen Plantage, går videre til Fosdalen og til sidst ned gennem Nøddedalen.
I Fosdalen vandrer vi i en frodig løvskov, som leder tankerne hen på regnskove med fuglesang for oven og Vor Frue Kildes rislen i dalbunden. Længst nede, hvor dalen er mere åben, er der en særlig varieret flora med planter og insekter. Lienskrænten er Danmarks længste indlandsskrænt, som er 3,5 km. lang. Dyrelivet i Fosdalen spænder lige fra rådyr, ravnen, grævlingen, musvågen, nattergalen til natravnen. På markedspladsen ved Fosdalen, spiser vi skovmad tilberedt over bål.
Fra Fosdalen går vi mod Nøddedalen. Kløften igennem Nøddedalen, er fyldt med Hasselnød, hvide Anemoner i maj, storblomstret Kodrivere m.m.
I Slettestrand ligger Foreningen Han Herred Havbåde, som arbejder med at restaurere gamle træbåde og bygge nye havbåde til fiskerne i Thorupstrand. Bent Kjeldgaard fra Han Herred Havbåde vil fortælle om bådværftet, og det bliver også muligt at se, hvordan de arbejder på værftet.
Turen ender i Slettestrand, hvor vi bliver hentet af bussen og kørt tilbage til Idrætscenter Jammerbugt.
Dagens vandretur er 13 km og sværhedsgraden er middel i kuperet terræn.
Vi starter i Fjerritslev og går ad Nordsøstien til Hingelbjerg, som er et fredet naturområde mellem Kollerup og Hjortdal.
Midt i denne storslåede natur finder du Han Herreds højeste punkt, Nordbjerg, som er 83 meter over havet. Herfra er der udsigt over store dele af Han Herred, både til Vesterhavet og Limfjorden.
Herfra går vi mod Svinkløv Plantage. Den smukke skov og kysten som udsigt er noget af det smukkeste i Danmark. Ved Grønnestrand har Kong Frederik VI i 1824 udtalt: Dette øde sted er den skønneste plet i mit rige. Ligeledes står Danmarks eneste lyngmølle tilbage.
Ved Svinklovene er Havørnen indimellem på besøg. På dagens tur kommer vi til at opleve og høre om Maries Hus og Sct. Olavs Kilde.
Højdepunktet er dog udsigten ved Svinklovene, hvor vi ser udover Skagerrak, til Bulbjerg og vi kan også se Rubjerg Knude, hvor fyret blev flyttet 70 meter ind mod land. Svinkløv Badehotel pryder smukt i klitterne.
Turen ender i Slettestrand, hvor vi bliver hentet med bus og kørt tilbage til vandrerhjemmet.
Dagens vandretur er 16 km. Sværhedsgrad Moderat.
Vandreferiens sidste tur starter i Bulbjerg.
Bulbjerg er kendt for det rige fugleliv. På klinten ud mod havet yngler Riden og Mallemukken, som vi typisk kan opleve fra marts-september.
Når I står på skrænten ved Bulbjerg, fornemmer man tiden fra 2. Verdenskrig, hvor man har bevaret bunkerne. I en af bunkerne har man indrettet et lille museum. Fra Bulbjerg ser du det enestående klithede-landskab. Resterne af Skarreklit (16 m. høj kalkklippe), som væltede i en september-storm i 1978, står tilbage i havet.
Du går langs kystskrænten med udsigt udover havet og videre ind i Vester Thorup Plantage. Dronning Margrethe har fået opkaldt en bænk efter sig, da hun i 1998, besøgte området i anledningen af Prins Henriks 64-års fødselsdag og for at opleve den smukke natur i Vester Thorup Plantage.
John Lennon var på besøg i netop dette område, og her får I historien om Apostlens langhårede berømmelse.
Når vi ankommer til Thorupstrand, vil du se de blå fiskekuttere, som fiskerne i Thorupstrand bruger. Du har måske allerede set dem i Gutterne på kutterne?
Når du har spist lækker frokost ved Thorupstrand Fiskehus, bliver vi hentet af bussen kl. 14:00 og transporteret til Fjerritslev, hvor vandreferien slutter.
Dagens vandretur er 10 km og sværhedsgraden er let til middel.
Vandreferien plejer at være et stort hit blandt vores gæster. Vi garanterer et utal af røverhistorier og hyggelig stemning.
Derudover tilbyder vi at tage jer med ud og se og høre kronhjorten i brunst i september og oktober. Hjorten går og brøler for at lokke andre hinder til sig. Den går langt for at få fat i så mange hinder som muligt, og derfor er slåskamp mellem to hjorte ikke en sjældenhed. Det er en helt enestående oplevelse.
I samarbejde med Naturting, som er byens outdoor-butik i Fjerritslev, vil ejerne holde åbent for jer og tilbyder 20% rabat i deres butik.