Aktivt seniorliv er et livsbekræftende 4-dagskursus på Højskolen Jammerbugt, hvor der er fokus på at røre sig både fysisk og mentalt.
Det sker gennem bevægelse, musik og sang, foredrag, udflugter ved det skønne Vesterhav, fællesskab og højskoleliv.
Find vandreskoene, badetøjet og motionstøjet frem, og nyd nogle skønne højskoledage i smukke omgivelser, faciliteret i Idrætscenter Jammerbugt.
Mandag 22. juni – Torsdag 25. juni 2026

Oplev en højskole, hvor du kan tage en pause fra hverdagen og fordybe dig i både aktive og rolige aktiviteter.
Her får du 4 dage fyldt med bevægelse, fællesskab og inspiration – midt i de smukke omgivelser ved Vesterhavet.
Få kroppen i gang med alt fra gymnastik, styrketræning og volleyball til vandgymnastik, yoga og chi gong.
Samtidig kan du lade op med afslappende aktiviteter som musik, sang og foredrag – der giver ny energi
til både krop og sind.
Oplev den rå nordjyske natur på vandreture i skov, hede og langs de brede strande.
Tag et forfriskende havbad og nyd en frokost hos Gutterne i Thorup Strand.
Aftenerne byder på hyggelige fællesaktiviteter som vinsmagning, foredrag og evaluering
– alt sammen krydret med lækker mad og godt selskab.
Find dine vandresko, badetøj og motionstøj frem – og nyd nogle skønne højskoledage,
der giver dig ny inspiration, fællesskab og livsglæde!

Tidligere forstander på Nørgaards Højskole – leder morgensamlingerne – med sang og højt humør

Ole Eeg kommer med et fantastisk foredrag om The Beatles
Foredraget indeholder masser af billeder, lyd- og videoklip – og så skal der selvfølgelig synges med på mange af Beatles-sangene.

Ann Pia Kjær er medarrangør af dette højskoleophold. Hun er yderst aktiv – er jævnligt tilknyttet Nørgaards Højskole og er kvinden bag Chi Gong i Vore Frue Kirke i Aalborg.

Søren Konnerup er ligeledes medarrangør og er til dagligt Centerleder i Idrætscenter Jammerbugt – stedet hvor højskoleopholdet afvikles.