Feriedage i Nordjylland – oplev natur, kultur og fællesskab

Har du og din familie et ønske om en hyggelig familieferie i Nordjylland, som blander det aktive med det afslappende? Så book en opholdspakke hos Idrætscenter Jammerbugt – vi har et godt udvalg af pakker, og et ophold her i byen byder på et virvar af indbydende seværdigheder.

Jammerbugt Kommune har altid haft en stærk turismesektor, og det kan virkelig mærkes i lokalområdet. Der er et godt sortiment af forskellige oplevelser i kort afstand i enhver retning, og der er garanteret også noget, som tilfredsstiller dit særlige behov.

Oplev de naturskønne lokalområder

Jammerbugten er virkelig stedet, hvor du bedst kan opleve den berømte vestkyst samt få et indblik i nordjysk kultur. I kort køreafstand fra idrætscentret er blandt andet Svinkløv Klitplantage, som er et populært vandreområde for turister såvel som lokale. Kort derfra er også Fosdalen, som er et fantastisk syn, for ikke at nævne en god vandretur for top til bund. Længere vestpå er også Bulbjerg, som er kendt for sig rige fugleliv. En frisk gåtur langs stranden er en populær aktivitet.

I både Slettestrand og Svinkløv finder man flere omfattende mountainbikeruter, som flittigt bliver brugt af både lokale og turister. De tilbyder en perfekt kombination af aktivitet og natur, da de især løber igennem de smukke, fredede skovområder. Mountainbikes kan lejes lige før starten af ruten. Desuden findes også skovlegepladser, hundeskove og træskulpturer i Svinkløv- og Slettestrandområderne. Der er også adskillige velbenyttede løberuter i nær afstand, så man kan variere den daglige tur.

Deltag i det hyggelige byliv

Fjerritslev er en hyggelig by i hjertet af Jammerbugt, og som byder på en lang række af spændende butikker og seværdigheder. Foruden dagligvarebutikker finder du også specialbutikker såsom Cafe Bertha, LA Smykker & Design, Normal og mange flere endnu. Du kan også besøge Bryggergården, hvor du foruden ølsmagning kan høre noget lokalhistorisk baggrund, samt Købmandsgården, hvor du kan finde et enormt udvalg af patchwork og garn. Byen byder også på biograf, restauranter, jagtbutikker, tøjbutikker, services og alt andet, som du kunne få brug for.

Får du lyst til noget rekreativt aktivitet, så kan du blandt andet benytte dig af den flotte og velholdte park, eller du kan slå dig løs på den nærliggende skaterpark. Derudover har Fjerritslev adskillige boldbaner, bowlinghal, padeltennis, beachvolley og mere endnu.

Som så mange andre byer, som ligger ude på landet, så er Fjerritslev et tæt, hyggeligt sted med masser af samvær og aktivitet. Der er masser at give sig til uden at hverdagen bliver for travl eller larmende. Sving forbi og deltag i samlivet – vi tager imod dig med åbne arme og et bredt smil.

De bedste vandreture i Nordjylland med mulighed for overnatning
Læs mere
Familiefest med overnatning – sådan får I det hele samlet ét sted
Læs mere

Kontakt os

Brøndumvej 14-16 | 9690 Fjerritslev
CVR-nr: 40703713
+45 98 21 11 90 info@icjb.dk
Copyright © 2025 Idrætscenter Jammerbugt
Design & udvikling:
Norsite web & design