

Har du planer om at holde en privatfest, hvad end der er tale om fødselsdag, bryllup, konfirmation eller noget helt fjerde, så lægger vi gerne lokaler til samt hjælper med tilrettelæggelse, så festen forløber præcis, som dit hjerte begærer.
Hvis I ønsker at afholde jeres bryllup i Nordjylland hos os, så har vi plads til helt op til 200 gæster, for ikke at nævne mulighed for at blive viet i en den smukke natur, som udgør store dele af området. Der er desuden en kirke i meget kort gåafstand fra idrætscentret, hvis man ønsker at blive viet der. Vi tror på, at så speciel en dag skal have de absolut bedste omgivelser, og derfor yder vi vores bedste for, at I får den perfekte dag.
Foruden lokation, så hjælper vi også til med mad- og drikkevarer. En speciel dag kræver en speciel menu, og af den grund er der selvfølgelig mulighed for, at I kan skræddersy menuen præcis som I ønsker, da det er jeres behov, som driver planlægningen. Der er selvfølgelig også mulighed for overnatningen lige ved siden af lokalerne, til de gæster, som ønsker dette.
En af de største og vigtigste dage i et ungt menneskes liv er den traditionelle konfirmation i Nordjylland, og derfor skal tingene selvfølgelig være helt på sin plads, så I blot kan fokusere på, at konfirmanden får den hidtil bedste dag i sit liv. Alt skal spille, så foruden vores moderne og nyrenoverede lokaler er vi også særdeles fleksible med forplejning, så I – og konfirmanden – får præcis hvad I ønsker af mad og servering.
Vores store haller kan indrettes præcis som I ønsker det, med langborde, runde border eller måske endda en mere uformel opstilling, hvis det er mere jeres stil. Vi har flere muligheder hvad angår forplejning, hvilket inkluderer en klassisk festmenu, en 3-retters menu eller en buffet. Konfirmanden bestemmer selvfølgelig menuen, så vi tilpasser den efter jeres specifikke behov og ønsker, og tager naturligvis også højde for allergier.
Hvis I vælger at afholde jeres privatfester hos os, så er overnatning for alle gæster også altid en mulighed. Ønsker du ikke at skulle forlade festen tidligt for at kunne nå hjem? Vil du gerne undgå, at en person bliver udnævnt som aftenens chauffør? Eller vil du blot undgå, at det bliver et problem hvis nogen bliver træt midt i festen? Så inkluder et værelse, når du booker selskabslokaler med overnatning – det gør det hele så meget nemmere, og du kan efterfølgende fokusere 100% på at slappe af og hygge dig til festen.