Derfor vælger mange håndboldklubber træningslejr i Nordjylland

Nordjysk håndbold ser fremgang

Inden for de seneste år er der sket en bemærkelsesværdig fremgang af aktive deltagere i håndbold i hele Danmark, og særligt i Nordjylland er sporten blevet ekstra populær. Efter en tilbagegang i årene op til og under Corona, så er sporten atter kommet stærkt ovenpå igen, og det glæder os selvfølgelig. For nogle er sporten blot en sjov fritidsaktivitet, og for andre er der større ambitioner i spil.

Aalborg Håndbold, et forholdsvist nyt hold, og som har domineret dansk håndbold i nyere tid, har formentligt spillet en rolle i at fremhæve sportens betydning. At have et verdensklassehold i regionens hovedby inspirerer drømme blandt mange børn, som selv arbejder hårdt for at blive professionelle håndboldspillere. Men det er bestemt ikke den eneste forklaring. Trænere, spillere, fans, ejere, sponsorere og mange flere har arbejdet ihærdigt for at promovere og fremme sporten, hvilket hjælper med at bibeholde håndbold som en essentiel del af dansk kultur.

Gør som mange andre, og book en træningslejr i Nordjylland

Nordjylland er særligt kendt for sit stærke turistfokus, hvilket især skyldes vores smukke natur, og i særdeleshed langs Vestkysten. Dette gør Nordjylland – og især Jammerbugten specifikt – ideel til en træningslejr, da vi foruden interne faciliteter byder på et væld af smukke, lokale seværdigheder. Hvis dit håndboldhold booker en træningslejr hos Idrætscenter Jammerbugt, så er diverse klitplantager, vandrestier og brede strande i kort afstand hvis I trænger til en pause og noget frisk luft.

Idrætscenter Jammerbugt har for nyligt gennemgået en omfattende renovering og udvidelse, og vi står nu igen helt klar med moderne og flotte faciliteter. Vores primære attraktion er den store hal, Center Hallen, som har plads til hele 1200 tilskuere, så der virkelig er mulighed for stærk opbakning. Derudover har vi både Multi Hallen og Han Herred Hallen, som begge fik en opgradering under renoveringen, og som også står klar til brug for sportsudøvere, heriblandt håndboldspillere. Med topmoderne faciliteter og overnatningen i samme bygning, så finder man ikke mere optimale forhold, når man planlægger en håndbold træningslejr.

Sådan planlægger du din egen vandreferie i Nordjylland
Læs mere
5 ting der gør Nordjylland fantastisk til vandreferie
Læs mere
Sådan planlægger du en lejrskole, hvor alle elever kan være med
Læs mere

Kontakt os

Brøndumvej 14-16 | 9690 Fjerritslev
CVR-nr: 40703713
+45 98 21 11 90 info@icjb.dk
Copyright © 2025 Idrætscenter Jammerbugt
Design & udvikling:
Norsite web & design